Ekstraordinær generalforsamling 2015
Tidspunkt: 
 21/05/2015 - 19:30 - 21:00

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 21. maj kl. 19.30 i Menighedshuset på Irlandsvej.

Baggrunden herfor er, at bestyrelsen havde forelagt et forslag til revidering af Ordensreglementet på den ordinære generalforsamling den 3. marts i år.

Beslutning om ændringer i Ordensreglementet kræver ifølge foreningens vedtægter § 9, at mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer er til stede, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

På den ordinære generalforsamling deltog godt 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer, hvorfor punktet ikke kunne behandles, jævnfør referatet fra den ordinære generalforsamling.

Der indkaldes derfor til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det pågældende forslag vedrørende Ordensreglementet kan behandles uanset antallet af stemmeberettigede deltagere. For en vedtagelse af revisionen kræves dog, at 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget, jævnfør foreningens vedtægter § 9.

Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling

  1. Valg af dirigent
  2. Revidering af Ordensreglementet
  3. Eventuelt

Materialet vedrørende Ordensreglementet er identisk med det til den ordinære generalforsamling allerede udsendte materiale.

Vel mødt på den ekstraordinære generalforsamling.

Hans Henrik Gabelgaard, formand

Renovering af Kentiavej